Tangoby Køge 2019
24-28. april 2019
Hjem Om Tangoby Køge Programmet Underviserne Orkestrene Priser og Tilmelding Kontakt øvrige arragementer


        Om underviserne
Annette og Jesper holder foredrag om Tangoens Historie og underviser på de gratis intro-lektionerne og guider på praktikaerne.
Annette Ikast og Jesper
la Cour har sammen undervist i argentinsk tango i Køge igennem mere end 10 år. Sammen med det første hold tangoelever dannede parret i 2009 Tangoforeningen i Køge. Foreningen har lige siden skabt månedlige tangoarrangementer, de såkaldte milongaer (danseaftener) og praktikaer (øveaftener) samt større arrangementer som koncerter og shows med professionelle musikere og dansere - altsammen på Teaterbygningen i Køge. Foreningen har dannet grundlaget for et velfungerende tangomiljø som tiltrækker dansere fra store dele af Sjælland.

Annette og Jesper
har begge rod i den klassiske tango og trådte deres første tangotrin hos den argentinske danser, nu afdøde, Diana Toxværd. De har efterfølgende igennem årene modtaget undervisning af både danske og argentinske undervisere, og i deres dans lægger de vægt på kontakt, naturlighed og elegance.
I dansen er parret sammen om noget større end dem selv.

 
Hany og Bryndís giver en workshop for letøvede/øvede og danser opvisning fredag 26.april
på Teaterbygningen.
Temaet for workshoppen er Vals


(lånt på M2tangos hjemmeside):
Hany Hadaya var i mange år professionel balletdanser. Hen mod slutningen af hans karriere kom tangoen og rev gulvtæppet helt væk under ham. Hany elsker at arbejde med vanskelige tekniske bevægelser, men værdsætter samtidig de rolige og elegante danse i tæt omfavnelse med en masse dynamiske ændringer. Som performer ønsker han ikke kun at fremlægge tekniske færdigheder, men søger også de mere teatralske stemninger og udtryk sammen med sin partner.
Hany elsker at undervise og forsøger at gøre sine timer både sjove, tydelige og fokuserede..

(lånt på M2tangos hjemmeside):
Bryndís
Halldorsdottír er født og opvokset i Island og har en baggrund i klassisk ballet og moderne dans. Hun har arbejdet som professionel tangounderviser og danset siden år 2000 med base i Reykjavik og har rejst til andre lande som tango DJ og gæstelærer. Nu er hun en fast del af lærerteamet på M2tango.
Bryndís betragter sig selv som en klassisk tangodanser, men er åben for nye stilarter og udvikling både i hendes dans og undervisning. Det der driver hendes dans er flow, blødhed, musikalitet, og at det skal føles godt.

Køb din billet her





Martin og Anna giver en workshop for letøvede/øvede og danser opvisning lørdag 27.april
på Teaterbygningen.
Temaet  for workshoppen er:  ?

Martin Nymann Pedersen
medstifter af nordeuropas største tangoskole "M2Tango Studios" i København, er en af  Skandinaviens bedste, mest erfarne og mest efterspurgte undervisere og showdansere. (lånt på M2tangos hjemmeside): Martin er en dedikeret, inspirerende underviser med særligt fokus på succesoplevelser i indlæringen og på det sociale rum, som tangoen også er. Han er desuden optaget af analysen af kroppens muligheder og af præcision, kontakt og udviklingen af et smukt og harmonisk udtryk i dansen.Martin underviser hold på alle niveauer og er desuden meget efterspurgt til privatundervisning.
Som det ene ‘M’ bag M2tango Studio står Martin - ud over undervisning, shows og DJing - også for coaching og supervision af stedets lærerteam.

Anna Sol (lånt på M2tangos hjemmeside):
Annas undervisning giver mulighed for at udforske kroppens sprog og udtryk, kommunikationen i dansen og fornemmelsen for musikken. Hendes dans udtrykker hendes personlige væremåde: energi, glæde og nærvær. Anna underviser i ind- og udland og leder desuden Tangokompaniet (Malmös største tangoskole) siden 2002.
Køb din billet her


 

Tangoforeningen i Køge / CVR 32108350 / Bankkonto 8401 1120718 / URL: www.tangonoche.dk Tangoby Køge 2019 støttes via Køge Kommunes Kulturpulje 2019