Nyt fra Bestyrelsen


Maj 2021... NYT


Kære alle


Her er en lille information om åbning af tangoen i Køge tangoforening.


Jeg er blevet informeret om at vi tidligst kan åbne for vores praktikaer d.21/5, da det forgeår inden døre, og tangoen er betegnet som en kontakt sport, så desværre blev det ikke i denne omgang vi kunne starte op.


Jeg skal nok sende et skriv om retningslinjer når det igen bliver vores tid til at kunne mødes til en hyggelig tango, ellers kan jeg opfordre til at i kigger op vores hjemmeside.


De bedste tangohilsner og et stort håb om vi meget snart kan åbne igen


på vegne af bestyrelsen Ole Gromada  


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Juni 2020... NYT...


På trods af, at Danmark er ved at åbne i en svær corona tid, har en enig bestyrelse besluttet at aflyse vores praktika d.17/6 og milonga d.19/6, da det vil være svært at efterleve sundhedsstyrelsens retningslinjer med så kort varsel. Vi håber på jeres forståelse for vores beslutning.


Vi arbejder på, og håber, at komme i gang igen til efteråret, første gang til praktika d.19/8. Vi opfordrer til at følge med på hjemmesiden, som bliver opdateret med de nye tiltag.


Det er vigtigt i denne tid, at vi passer på os selv og ikke mindst på hinanden, hvilket vi har lagt stor vægt på, da vi traf vores beslutning - hellere vente så forholdene og retningslinjerne kan efterleves.


Bestyrelsen vil gerne ønske alle en god sommer, og vi ser frem til, at vi igen kan mødes. Der er stadigvæk ikke forbud mod at tage en lille hjemme tango, så benene ikke bliver alt for rustne

 

- en lille tango er bedre end ingen tango.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Marts ... Nyt


Formanden har ordet:

Kære medlemmer Først vil jeg gerne takke Kim vores Webmaster, for det flotte arbejde han har lavet med at få forny vores hjemmeside, det ser rigtig godt ud.


Jeg vil gerne takke bestyrelsen for, at vælge mig til formand, jeg skal gøre hvad jeg kan for at leve op til tilliden, og få Tangoforeningen i Køge til at komme videre med masser af tango.


Der er desværre kommet et stort problem der hedder Coronavirus, som alle er berørt af i større eller mindre grad. Men hvis vi tænker Argentinsk tango, må jeg sige den har lammet vores fælles interesse for at danse tango, vi er jo nok flere der havde planer i den
nærmeste fremtid, Sonja og jeg skulle ha været til Copenhagen Tango Intermezzo desværre AFLYST, der var nok også nogle der havde planer om, Påsketangofestival i København, men den kommer vi også til at langt kigge langt efter, og sådan kunne jeg blive ved, men værst er det nok, at vi var nødt til at aflyse vores Tangonoche, hvor jeg skulle have debuteret som DJ, det må vi have til gode.


Alt det må vi komme efter, når vinden vender, så vi igen kan mødes og dyrke vores tango, indtil det sker, må vi træne de små figurer hjemme. Det er vigtigt vi holder humøret oppe og passer på os selv og hinanden, så alle kommer godt igennem den svære tid vi alle befinder os i.


Varme Tangohilsner
Ole Gromada


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Køge d. 19. marts 2020


Vi håber, at du kan holde humøret oppe i denne coronatid, hvor Danmark er lukket ned. Det er tid til eftertanke og til at gøre noget af alt det derhjemme, som vi ellers ikke får gjort i dagligdagen. Heldigvis er vejret med os i disse dage, og rigtig mange kan gå i haven eller gå tur i naturen eller læse.


Som du sikkert ved, så er foreningens aktiviteter også lukket ned foreløbig frem til 1. april, men det vil ikke undre mig, hvis det også kommer til at gælde i længere tid - desværre.


På vores generalforsamling 26. februar blev der som bekendt valgt en ny bestyrelse, og den nåede lige at holde sig første, konstituerende møde, inden alting lukkede ned.


Vi fik fordelt posterne således:


Formand: Ole Gromada
Kasserer: Anette Zancho
Webmaster: Kim Hansen
Bestyrelsesmedlem: Ann-Sofi Breuning-Madsen
Bestyrelsesmedlem: Jesper la Cour
Suppleant: Dorte Tinggaard


Vi har i sagens natur ikke kunnet holde flere møder, og derfor er alt det praktiske i forbindelse med overdragelsen af opgaverne foreløbigt udsat. 


Hold humøret oppe og pas på hinanden.
Vi glæder os til igen at kunne mødes og danse tango :-)


På bestyrelsens vegne
Jesper la Cour