Tangoforeningen i Køge

Vedtægter for Tangoforeningen i Køge

§ 1 a) Foreningens navn er Tangoforeningen i Køge
b) Foreningens hjemsted er Køge Kommune.

§ 2. Foreningens formål er at fremme kendskabet til og
interessen for den argentinske tango og dens kultur
herunder dens historie, dansen, og musikken og nært
beslægtede danseformer.


§ 3. Formålet søges fremmet gennem afholdelse af
arrangementer med f.eks. dans, undervisning, koncerter
m.m.

§ 4. Enhver, der har interesse heri, kan optages som medlem.

§ 5. a) Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen
af marts måned.
b) Generalforsamlingen indvarsles via mail mindst tre uger før samlingen. Medlemmer der ikke har en mailadresse varsles pr. brev.
c) Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal
mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Regnskabsaflæggelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Godkendelse af budget
8 Valg af bestyrelsesmedlemmer
9 Valg af suppleant
10. Valg af revisor og revisorsuppleant
11. Eventuelt

d) Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset
antallet af fremmødte.
e) Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,
skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før
samlingen.
f) Forslag til vedtægtsændringer skal forelægges den siddende bestyrelse senest 31. december. Forslaget skal herefter sendes ud til orientering/høring hos medlemmerne.
g) Medlemmer skal have mindst én uge til at fremkomme
med kommentarer til forslag om ændringer af
foreningens vedtægter.
h) Forslag til vedtægtsændringer kan efter høringsfristen
(en uge) sættes på dagsordenen til den kommende
generalforsamling.
i) Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal
bortset fra beslutninger om vedtægtsændringer.
j) Beslutninger om ændring af vedtægterne skal vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.
k) Ved stemmelighed bortfalder et forslag.

§ 6. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
a) Kontingentopkrævning udsendes i fjerde kvartal.
b) Betalingsfristen er 31. januar.
c) Ved nyindmeldelse betales et kontingent svarende til det resterende antal kvartaler i året inklusiv kvartalet, hvor indmeldelsen sker.
d) Ved udmeldelse refunderes forudbetalt kontingent ikke.

§ 7. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.
a) Bestyrelsen konstituerer sig selv.
b) Kassereren eller formanden tegner foreningen økonomisk.
c) Formanden godkender løbende driften.
d
) Formanden – eller næstformanden – tegner foreningen udadtil.
e) Bestyrelsen består af tre til fem medlemmer.
f) Valget gælder for to år, således at 1 eller2 henholdsvis 2 eller 3 medlemmer skiftevis afgår.
g) Genvalg kan finde sted.
h) Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg og supplere sig selv, når det ønskes, for at styrke arbejdet.
i) Der vælges 1 suppleant. Valget gælder for ét år ad
gangen.
j) Der vælges 1 revisor samt en revisorsuppleant. Valget gælder for ét år ad gangen.
k) Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen i utide, indtræder normalt suppleanten i bestyrelsen. Suppleanten overtager derved automatisk forgængerens valgturnus.
l) Valg til én af ovennævnte tillidsposter kan kun finde sted for personer, som er til stede ved generalforsamlingen, eller som skriftligt har givet tilsagn om opstilling.

§ 8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes
a) hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det.
b) hvis ti procent af medlemmerne, dog mindst fem medlemmer, tilkendegiver det skriftligt.

§ 9. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

§10. Vedr. hæftelse:
Intet medlem kan efter indtræden forpligtes til at gøre nogen som helst indbetaling til Foreningen, bortset fra løbende kontingentbetalinger. Intet medlem hæfter for Foreningens forpligtelser – hverken helt eller delvist.

§11. Eksklusion:
a) Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, hvis medlemmet ikke overholder vedtægterne, hvis det efter bestyrelsens vurdering skader eller modarbejder foreningens formål, interesser eller omdømme. Manglende kontingentbetaling udløser automatik eksklusion.
b) Et ekskluderet medlem kan, uden opsættende virkning, kræve eksklusionen optaget på dagsordnen på førstkommende generalforsamling, hvor en repræsentant for medlemmet har taleret under sagens behandling. Omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion forudsætter, at mere end halvdelen af alle foreningens medlemmer og mindst 2/3 af de på generalforsamlingen tilstedeværende medlemmer stemmer for, at omgøre bestyrelsens beslutning.
c) Genoptagelse af et medlem i foreningen kan kun ske, hvis bestyrelsen finder, at de forhold der har givet anledning til eksklusion, er blevet løst på tilfredsstillende måde.

§ 12. Opløsning af Tangoforeningen i Køge kan kun finde sted,
såfremt dette vedtages med 2/3 stemmeflertal af de
fremmødte på to efter hinanden følgende generalfor-
samlinger.
a) Eventuelle midler overgår til en lokal Tangoforening ellertil en humanitær hjælpeorganisation efter den siddende bestyrelses valg.

Denne hjemmeside lever op til EU's GDPR-regulativ á 25/5-2018. Siden bruger ikke cookies.